Emne

Hvorfor Affaldssortering

Affaldssortering er en forudsætning for at man kan lave god genanvendelse, for hvis affaldet ikke er sorteret rigtigt, så bliver det for svært og for dyrt at genanvende det.

Grunden til at genanvendelse bliver vigtigere og vigtigere, er at vi forbruger og smider væk som aldrig før. Det betyder jo at hvis vi ikke genanvender de ting vi køber, så bruger vi for mange af klodens naturlige ressourcer og vi bruger ofte også mere energi til at fremstille nye produkter fra bunden af, og det øger CO2 udslippet. Så der er flere meget gode grunde til at have fokus på affaldssortering og genanvendelse.

Der er noget uenighed om hvordan man skal måle mængden af affald pr indbygger, men i følge Eurostat i 2017 så smider hver dansker i gennemsnit 593 – 800 kg affald ud per indbygger om året – og det tal er blandt de højeste i Europa. Hvis man kigger på tallene fra 2013 til 2015 er der en stigning, og det er jo den forkerte vej. Men der er dog også gode nyheder, for ifølge Miljøstyrelsen er vi blevet bedre til at sortere og genanvende vores affald.  

Men selvom vi er blevet bedre, er vi i Danmark faktisk dårligere til at sortere affald end vores nabolande. Og så kan vi heller ikke genanvende så meget 

Danmark forbrænder mere affald og genanvender mindre end de lande, vi normalt sammenligner os med. Danskerne har ikke lært at sortere affald og har vænnet sig til, at det der havner i skraldespanden går op i røg. I de fleste danske hjem er skraldespanden stadig en enkelt pose i et stativ under vasken. De fleste danskere har for vane at åbne skabslågen og smide spaghettirester, konservesdåser, mælkekartoner og plastikbøtter i samme affaldspose, og affaldssortering er i de fleste husholdninger begrænset til at smide gamle aviser og reklamer i aviscontaineren og vinflasker i glascontaineren. 

Danmark ligger derfor dårligere end vores nabolande og dårligst blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til at sortere vores eget husholdningsaffald.

Tyskland, Sverige, Holland og Østrig ligger i statistikkerne fra 2015 et pænt stykke højere end Danmark, hvad angår andelen af husholdningsaffald, der genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding. 52 % af husholdningsaffaldet sendes til forbrænding i Danmark, mens f. eks Tyskland kun forbrænder 34 %. Så når vi på samme tid faktisk laver mest affald pr. indbygger og ikke genanvender det så godt som vi kunne, ja så er der jo grund til at vi kan forbedre os.

Og selv om vi rent faktisk har mulighed for at sortere pap, papir og glas, viser en beregning foretaget af fagbladet Ingeniøren, at vi sorterer markant færre kilo pap, papir og glas pr. indbygger end tyskere og svenskere. 

Hvis danskerne i højere grad sorterede deres husholdningsaffald, ville tundåser, gamle aviser, syltetøjsglas og alt det andet vi skiller os af med, kunne genbruges. Det ville kunne flytte mange tons skrald fra forbrænding til nyttig genanvendelse.

Men på ét punkt er Danmark de førende – vores pantsystem sikrer genanvendelse i verdensklasse 

Brugte flasker og dåser med pant bliver indsamlet af Dansk Retursystem. Det betyder, at de ikke er blandet sammen med affald. Det gør det let at genanvende dem på højeste niveau til nye flasker og dåser eller andre emballager til fødevarer. 

Aluminium, plastik og glas kan også blive til mange andre produkter som f.eks. cykler, vinduer og fleecetrøjer. Men når dåser og flasker bliver til nye dåser og flasker, kan de i princippet genanvendes igen og igen til samme formål. Det skyldes, at materialernes høje værdi bevares til gavn for miljø, klima og jordens beholdning af ressourcer. 

Det er genanvendelse i verdensklasse

Det er genbrug når et produkt bliver brugt igen, uden at materialet smeltes om til en form for råstof først. For eksempel de grønne ølflasker med pant, som bryggerierne henter i butikkerne, når forbrugerne har afleveret dem. De glasflasker kaldes genpåfyldelige, fordi bryggerierne vasker dem og fylder dem med øl igen. De bliver altså brugt igen med samme form og på samme måde, og er derfor genbrug.

Det er genanvendelse, når materialerne fra et brugt produkt bearbejdes via f.eks. omsmeltning. For eksempel bliver engangsflasker og dåser med pant – som du kan kende på det danske pantmærke – smeltet om til nye flasker og dåser i så høj grad som muligt. Det er genanvendelse. 

Der er forskellige typer af genanvendelse og når Dansk Retursystem tilstræber at brugte dåser og flasker så vidt muligt bliver til nye igen og igen, er det genanvendelse på højt niveau. 

Tomme dåser og flasker kan genanvendes på fire forskellige niveauer: 

Niveau 1: fra dåse til dåse 

Det danske pantsystem sikrer at der er meget høj kvalitet i genanvendelsen. Her kan en tom dåse eller flaske næsten blive til en ny dåse eller flaske. Det kan lade sig gøre, fordi aluminium, glas og plastik fra flasker og dåser ikke bliver blandet sammen med aluminium, glas og plastik fra andre ting. Det betyder, at materialernes kvalitet er høj nok til at opbevare fødevarer i. Den slags genanvendelse kan i princippet foregå for evigt og skåner miljø og klima allermest, fordi man bruger markant mindre energi og undgår at udvinde nye råstoffer. 

Niveau 2:
fødevare-emballager  

Den næstbedste genanvendelse er, når dåser og flasker bliver brugt til at fremstille ­emballager til andre slags fødevarer. Der er f.eks. aluminium i metalforme til leverpostej eller plastik i tomatbakker. Det sparer også jomfruelige råstoffer, men i Danmark indsamles fødevareemballagerne typisk sammen med andre materialer, og derfor kan det være vanskeligt at genanvende dem til nye fødevareemballager. Man kan derfor sige at fødevareemballagerne genanvendes i et loop, når de går fra flasker og dåser til andre fødevareemballager. Derimod ville de få flere ture i ’genanvendelseskarrusellen’, hvis de blev til nye flasker og dåser. Nogle steder smides de brugte fødevareemballager endda i skraldespanden til forbrænding, og så bliver de ikke genanvendt igen. 

Niveau 3 + 4: blandet i
produkter   

Tredjepladsen i hierarkiet over genanvendelse af flasker og dåser er, hvis de bliver til ikke-fødevareemballager som fx havestole, fleecetøj, cykelstel eller vinduer. 

Her bliver materialerne fra flasker og dåser blandet med andre materialer og tilsat kemikalier, der gør det yderst vanskeligt at få dem tilbage i kredsløbet til nye flasker og dåser. Og netop fordi produkter typisk består af mange materialer og kemikalier, sker der ofte det, at de bliver genanvendt på et endnu lavere niveau (nummer fire i hierarkiet), når produkterne er udtjente. 

‘Genanvendelseskarrusellen’ 

Man kan sige at jo længere nede i pyramiden dåser og flasker genanvendes, jo færre ture får de typisk i ’genanvendelseskarrusellen’, fordi kvaliteten forringes. Hvis dåser og flasker ikke bliver til nye, betyder det samtidig, at der skal udvindes helt nye råstoffer, som lever op til de kvalitetskrav, som gælder for emballager til drikke- og fødevarer. 

Affaldssortering er derfor vigtigt for miljøet, men hvordan får man styr på sin affaldssortering? Hvilken skraldespand er det nu pizzabakken skal i? Hvordan får du det optimale ud af en bananskræl? Find svarene her, når vi hjælper med hvordan man bedst udnytter sit skralds ressourcer og sorterer det rigtigt. 

Præcist hvordan man skal sortere sit affald, afhænger af den kommune man bor i, og om man bor i lejlighed eller hus. 

Hvis man er i tvivl, kan man finde information på sin egen kommunes hjemmeside.