Hvad med produktionen af elektronik og elektronisk affald?
Både i Danmark og stort set alle andre lande, er vi storforbrugere af elektronik, og måden vores samfund er indrettet på gør, at vi heller ikke kan undvære elektronik. Faktisk er vi i Danmark helt oppe på fjerdepladsen, når man kigger på, hvilke lande der genererer mest elektronikaffald pr. indbygger. Men vi kan reducere mængden af den elektronik, der produceres, og således også reducere mængden af elektronisk affald. En rigtig god måde at reducere produktion og affald, er at renovere og genanvende elektronik.

Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at gøre dette, og samtidig ved man godt at det kan være svært at modstå fristelsen for at købe den ”sidste nye model”. Nedenfor er beskrevet nogle eksempler på hvad der kan gøres for at genbruge mere elektronik.

Smid aldrig elektronik i skraldespanden, men husk at aflevere det til genanvendelse på den rigtige måde, og ikke lade det ligge derhjemme. En undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk i januar 2020 viser at computere, mobiltelefoner og tablets der er gået i stykker, ikke bliver afleveret til genanvendelse. Faktisk viser undersøgelsen, at kun 6% af tablet-ejere har skaffet sig af med deres tidligere tablet, mens 24% stadig har den liggende i skuffen hvor den jo ikke kan genanvendes.

Elektronik indeholder både farlige og miljøskadelige stoffer, men også værdifulde ressourcer, der kan blive genbrugt og dermed spare klimaet for udvinding af nye naturressourcer. Derfor er det vigtigt, at man skiller sig korrekt af med sit brugte elektronik.

Aflever din brugte elektronik på den kommunale genbrugsplads eller i affaldsbeholdere der er specifikt beregnet til elektronikaffald. Genbrugspladserne har særlige afdelinger for elektronik, hvor du kan aflevere dit gamle elektronik og få det bortskaffet på en miljørigtig måde.

Elektronikaffald bliver sendt videre til miljøbehandling, hvor de farlige stoffer bliver sorteret fra og de værdifulde bliver sendt korrekt videre til genanvendelse.

Den gamle DVD afspiller eller den gamle computerskærm kan også genbruges, og bliver for eksempel sorteret og smeltet om, så det kan bruges til at fremstille nye produkter af metal, glas og plast.

Større elektroniske genstande som fjernsyn, computere, køleskab og vaskemaskiner kan man aflevere på genbrugspladsen i en container til stort elektronik. Al elektronik bør afleveres til genanvendelse.

Tjek hvilke ordninger og regler, der gælder for indsamling af stort og småt elektronik i din kommune.

Hvis elektronikken stadig virker, så kan man jo sælge den videre.

Hvert 4. elektroniske husholdningsapparat fungerer stadig, selv efter det er endt i skraldespanden – det viser en undersøgelse af kasseret elektronik, som Syddansk Universitet lavede i 2017.

Virker din mobiltelefon, computer eller tablet stadig som de skal? Men har du selv brug for nogle flere funktioner på en nyere model, så kan du jo forlænge levetiden på dit brugte elektronik ved at sælge det videre til andre. Og hvis dit brugte elektronik virker, men ikke er godt nok til at sælge, så kan det stadig gøre gavn. Du kan for eksempel donere din gamle elektronik til velgørende foreninger. Velgørende foreninger vil have stor gavn af din brugte elektronik.

Donerede brugte mobiler bliver solgt til genanvendelse, og pengene kan blive brugt til nødhjælpsarbejde. Din brugte mobil kan også blive sendt til ulande, hvor den kan være meget værd for fattige familier. Og samtidig spares der naturressourcer til at producere en ny mobiltelefon. 

Lidt fakta om mobiltelefoner:
1. Der bliver smidt 65.000 tons mobiltelefoner ud årligt.
2. Kun 11% af de kasserede smartphones bliver genbrugt.
3. Hvis 25% af forbrugerne købte brugt, ville det svare til at fjerne 4 mio. biler fra vejene.
4. 1 ton mobiltelefoner indeholder 3,5 kg sølv.
5. Blot 13% af danskerne sælger deres brugte mobiltelefoner.
6. Ved at genbruge smartphonen kan dens levetid forlænges til hele 9 år.
7. 1 ton mobiltelefoner indeholder guld for 100.000 kroner.
8. Der er flere mobiltelefoner i brug på verdensplan, end vi er mennesker.
9. Genbrug af smartphones i USA kan give strøm til en hel amerikansk stat.
10. Mængden af elektronisk affald er fordoblet inden for de seneste 9 år.

I dag har stort set enhver dansker en mobiltelefon, og også på verdensplan er antallet af mobiltelefoner eksploderet inden for de seneste år. Faktisk er der i dag flere aktive mobiltelefoner i verdenen, end vi er mennesker.

En dansk virksomhed har siden 2009 specialiseret sig i at genbruge elektronik. Det er elektronik i form af smartphones, PC’er, spilkonsoller og andre lignende elektroniske produkter. De anslår selv at de siden opstarten har repareret og genbrugt ca. 300.000 smartphones. Når man reparerer og genbruger f.eks. smartphones så får de jo både et andet og måske tredje liv. Det sparer forbrugerne for mange penge, og når man reparerer og genbruger elektronik, undgår man at der skal sættes nye varer i produktion. 

Det betyder at de mindsker udledningen af CO2, og reducerer udtømningen af jordens ressourcer. De sørger for at skabe en cirkulær og mere bæredygtig økonomi, hvor ressourcer, som ellers ville være endt i skraldespanden, bliver en del af værdikæden og indgår i produktionen igen.     

Hvad så med de ting der ikke kan repareres?

Alt elektronik kan på en eller anden måde genanvendes. De ting som er for ødelagt til at man kan reparere og genbruge det, bliver adskilt og delt i fraktioner. Smartphones, tablets og computere indeholder nemlig  metaller som litium, aluminium, nikkel, guld, sølv og kobber, der alle er omkostningstunge at udvinde. Derfor sørger man for at affaldssortere disse metaller, så de kan genbruges til nye produkter. 

Hvorfor er det vigtigt? 
Jo mere man kan dele elektronikken op i fraktioner, jo bedre kan man genanvende hvert et metal, som er blevet brugt før. Udvinding af metaller er en ressourcekrævende proces, som både forårsager store mængder af CO2, udtømning af naturens metaller og ødelæggelse af naturområder. 

Lidt tal og eksempler:
I Storbritannien estimerer man, at der ligger over 85 millioner ubrugte mobiltelefoner hjemme i folks skuffer. Ved produktionen af disse telefoner er der blevet brugt flere kostbare metaller såsom guld, kobber og sølv, der alle er omkostningstunge at udvinde – både i kroner og ører, men også i forhold til deres effekt på miljøet. De 85 millioner ubrugte telefoner indeholder f.eks. ca. 4 tons guld, som i folks skuffer er en tabt ressource, der vil koste over en milliard kroner og samlet 84.000 tons CO2 at producere på ny. 

Danskerne køber ny mobil ca. hvert 2. år og ca. 13% sælger deres gamle mobil videre, når de køber en ny. Det globale forbrug af mobiltelefoner vil i fremtiden komme til at stå for en stor del af verdens forurening og vil allerede her i 2021 svine mere end alverdens fly. Sådan konkluderer miljøeksperter, og mobiltelefoner bliver dermed en udfordring for klimaet i fremtiden.

På verdensplan er vi begyndt at købe flere og flere mobiltelefoner. Antal mobilbrugere er steget fra 400 millioner i 2007 til 1,9 milliarder i 2015. De kommende år er der intet der tyder på, at denne stigning vil stagnere. Tallet her på 1,9 milliarder, viser kun antallet af mobilbrugere, ikke antallet af mobiltelefoner. Mange brugere har flere mobiler, og vi bruger dem i kortere og kortere tid.

Eksemplerne ovenfor er altså kun for mobiltelefoner, men en almindelig dansk familie har mange andre elektroniske ting i hjemmet.

Prøv for eksempel at tælle hvor mange elektroniske ting i har derhjemme (køkkenmaskiner, vaskemaskine/tørretumbler, antal mobiltelefoner og computere, X-boks, PlayStation osv.) og prøv at finde ud af, hvor tit bliver de forskellige ting skiftet ud?

Din og dine kammeraters holdning til klima og miljø er vigtig, da det jo er jer der en del af fremtidens borgere. Derfor er her nogle spørgsmål, der kan hjælpe gennem en debat i jeres grupper.