De to første ting, man vil kunne måle, er at havisen ved Arktis vil smelte endnu hurtigere. Bare siden 1979 er der blevet 3-4 % mindre arktisk havis hvert årti. Det betyder, at vandstanden i verden mindst vil stige mellem 45 – 82 cm. Det lyder måske ikke af så meget, men hvis man går ned til stranden og forestiller sig, at vandet er bare 75 cm højere end i dag, så er der lige pludselig en masse der vil være oversvømmet, og ikke til at bruge på samme måde som i dag.

Når den globale temperatur stiger, vil det også have konsekvenser for nogle dyrearter, og vi vil opleve ændringer i klimaet, som kan have konsekvenser for de muligheder, der vil være for at dyrke afgrøder som hidtil.

Hvorfor stiger den globale temperatur?
Den største årsag til den globale opvarmning, er en stigning i udledningen af drivhusgasser. Udledningerne af drivhusgasser, der nu er højere end nogensinde, har været drevet af økonomisk vækst og af at vi er blevet flere mennesker på jorden. Indholdet af drivhusgasser i atmosfæren er nu højere end i de seneste 800.000 år. Og selvom man ved det er skadeligt, så har udledningerne globalt alligevel været historisk høje i de første 10 år fra år 2000.

Hvis vi skal have en sandsynlig chance for at holde den globale opvarmning under minimumskravet på to grader, kræver det en reduktion i de globale drivhusgas-udledninger på 40-70 procent i 2050 i forhold til år 2010. Det vil kræve store ændringer i de globale energisystemer, samt hvordan vi vælger at leve vores liv, og hvor meget vi oprigtigt ønsker et bedre miljø og klima.

En person kan som nævnt ikke gøre alt, men vi alle kan gøre noget, og sammen er vi stærke. Men hvad kan man som enkeltperson så egentligt gøre for at bremse klimaforandringerne?

Selv om det kan virke som en dråbe i havet, kan man selv gøre meget for at være med til at bremse klimaforandringerne. Man kan ændre transportvaner og tage cyklen i stedet for at blive kørt i bil. Eller vælge togrejse frem for fly. Flyrejser og bilkørsel er blandt de største kilder til CO2-udledning og belastning af klimaet.

Generelt kan man også gøre meget godt for klimaet, ved at ændre sine forbrugsvaner da produktionen af forbrugsvarer belaster klimaet. Man kan genbruge tøj og en hel del andre ting, man kan sortere sit affald, indsamle plastik i naturen, købe lokalt producerede fødevarer, spise mindre kød og flere grøntsager fra Danmark, osv, osv. Og man kan vise interesse for organisationer, der arbejder for at bremse klimaforandringerne.

Ved at gøre noget af alt dette, sender man samtidigt et signal til politikere, virksomheder og organisationer om at der er folkelig opbakning til klimabevidst adfærd. Og så stiger chancen for, at de tager klimaforandringerne mere alvorligt og vil arbejde målrettet for at nedbringe vores samlede CO2-udledning.

Et godt sted at starte med at gøre noget godt for klimaet og miljøet er med genanvendelse. Jo mere genanvendelse, jo mindre luftforurening med farlige partikler og udledning af CO2. Det vil medvirke til at mindske den globale opvarmning. Genanvendelse af affald er derfor en bedre og mere ansvarlig brug af vores ressourcer, som også kommer fremtidige generationer til glæde. Både almindeligt affald og vores husholdningsaffald gemmer på en mængde ressourcer, som vi med fordel kan sortere og enten genanvende eller energiudnytte.