Affaldssortering er ikke ens i alle kommuner, heldigvis er der nogle grundregler for hvordan man kan sortere sit affald på en økonomisk, sundhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig måde. De affaldsordninger der er i kommunerne skulle gerne sørge for, at alle borgere og grundejere får samlet affald ind på den bedst mulige måde. 

De fleste private husstande, inklusive sommerhuse, får hentet:  

• Restaffald 
• Bioaffald 
• Glas 
• Papir og karton 
• Batterier 
• Småt elektronik 
• Plast 
• Metal 

Det nemmeste eller det rigtigste?

For os som borgere, vil det jo være nemmere at slippe for at sortere noget, og bare kunne smide alt vores affald i den samme store affaldsbeholder. Udfordringen er blot, at det nemmeste ikke er det rigtigste i forhold til at være med til at skabe et bedre miljø og klima. Affaldssortering er et væsentligt element for at kunne både genbruge og genanvende nogle af de ressourcer, vi skal bruge til produktion af nye varer. På denne måde sparer vi nemlig på jordens naturlige ressourcer.

Her kan læse om hvordan affaldssorteringen er i en given kommune, og når man først har vænnet sig til at sortere sit affald rigtigt, så er det næsten lige så hurtigt, som hvis man bare smider det i den samme skraldespand.

Sortering af plastik

Du kan lægge både blød og hård plast i beholderen til plast. Plastemballage skal være tømt for indhold. Du behøver ikke at lægge dit plastaffald i en pose. 

• Plastflasker til drikke-og madvarer
• Plastdunke (fx fra personlig hygiejne eller rengøring)
• Plastlegetøj (uden elektronik)
• Plastposer og –folie 

Hvis du er i tvivl om dit plastaffald må komme i plastbeholderen, så kan du kigge efter en mærkning. Mange plastemballager har en lille trekant med et tal i. Disse plast typer må du lægge i beholderen

Men hvad sker der så med plastaffaldet, efter du har sorteret det rigtigt?

Når din kommune har indsamlet plasten, bliver det efterfølgende vasket og skåret i små stykker, som sorteres efter plasttype og laves til små kugler (granulat). Det sælges til industrien, som bruger det til at fremstille fx havemøbler, fleecetrøjer og affaldsposer.

Bemærk at en del plastaffald skal afleveres i en beholder for farligt affald eller på genbrugsstationen Det er nemlig ikke alt det der ligner plast, som må komme i den almindelige plastbeholder ved private husstande, du kan se det på mærkatet på plastemballagen. Dette må du f.eks. ikke komme i plastbeholderen

• Emballage fra kemikalier skal i ’Restaffald’ 
• Medicinemballage skal i ’Restaffald’
• Plast med elektronik skal på genbrugspladsen i ’Elektronik’ 
• Flamingo og PVC (fx regntøj, haveslanger og VVS-rør) skal på genbrugspladsen
• Emballage fra håndsprit skal i farligt affald

Sortering af metal

Metal kan på samme måde som plastaffald genbruges eller genanvendes og det forudsætter også at det er sorteret rigtigt og tømt for indhold. Dette må du komme i metalbeholderen og du skal ikke putte det i en pose

• Dåser til drikkevarer hvor der ikke er pant på
• Fyrfadslysholdere
• Gryder og pander
• Kapsler, metallåg, stanniol og alubakker
• Konservesdåser
• Køkkenredskaber og bestik (fx sakse og knive)
• Ledninger og kabler (løse)
• Metal legetøj og værktøj (uden elektronik) 

Men hvad sker der så med metalaffaldet, efter du har sorteret det rigtigt?

Det indsamlede metal sendes til omsmeltning på et jernstøberi. Metallet kan herefter bruges til fremstilling af nye produkter. 500 aluminiumsdåser kan fx blive til et stel til en ny cykel. 

Ligesom med plastaffald er det heller ikke alt metalaffald der må komme i metalbeholderen, disse ting må ikke komme i den almindelige metalbeholder ved private husstande:

• Kaffekapsler og poser med metalinderside (fra fx chips, kaffe og frostvarer) skal i ’Restaffald’
• Medicinemballage (fx blisterpakninger) skal i ’Restaffald’
• Metal med elektronik skal på genbrugspladsen i ’Elektronik’
• Spraydåser og metalemballage med kemikalier skal på genbrugspladsen som ’Miljøfarligt affald’ 

Sortering af bioaffald 

Bioaffald er alle madrester, både tilberedt og råt. Bioaffald skal afleveres i en tynd bio-affaldspose af plast og der skal bindes knude på. Dette må du gerne komme i bioaffaldsposen

• Ben og knogler
• Blomster og planter uden jord
• Brød, ris og pasta
• Brugt køkkenrulle
• Kaffegrums og teposer
• Kød og fisk
• Nedfaldsfrugt (i mindre mængder)
• Ost og mælkeprodukter
• Stegefedt og sovs
• Æggeskaller 

Men hvad sker der så med bio-affaldet, efter du har sorteret det rigtigt?

På biogasanlægget skilles affaldet i en tør og en våd del, som pumpes over i en biogasreaktor. På den måde udvindes metangas, som afsættes til naturgasnettet. Den tørre del bliver til kompost, der bringes ud på landbrugsjorden. På den måde bliver dit bio-affald til gavnlig energi eller naturgødning 

Dette må du ikke komme i bioaffaldsposen

• Emballage fra madvarer skal i beholderne til genanvendeligt affald eller i ’Restaffald’
• Haveaffald skal på genbrugspladsen eller en fælles opsamlingsplads
• Jord og sten skal på genbrugspladsen eller en fælles opsamlingsplads
• Nedfaldsfrugt (større mængder) skal på genbrugspladsen i ’Haveaffald’, eller en fælles opsamlingsplads

Sortering af papir og karton

Papir og karton skal ikke i pose og det skal være rent og tørt. Dette må du komme i papir- og kartonbeholderen:

• Aviser, ugeblade og reklamer
• Breve, printerpapir og kuverter – også med rude
• Gavepapir
• Ren kartonemballage fra cornflakes, tandpasta o.l.
• Rør fra køkken- og toiletruller
• Æggebakker 

Men hvad sker der så med papir og karton-affaldet, efter du har sorteret det rigtigt?

Papir og karton sendes videre til en fabrik, hvor det opløses i vand, og massen laves derefter til fx avispapir, toiletpapir eller andet genbrugspapir. Papir kan genbruges op til syv gange og på den måde undgår man at fælde træer og bruge mere energi på at fremstille nyt papir eller karton. 

Det er ikke alt der ligner papir eller karton der må komme i din affaldsbeholder. Dette må du ikke komme i papir- og kartonbeholderen:

• Bøger skal på genbrugspladsen
• Gavebånd skal i ’Restaffald’
• Mel- og havregrynsposer skal i ’Restaffald’
• Mælkekartoner skal i ’Restaffald’
• Papkasser og bølgepap skal til storskrald eller på genbrugspladsen. Hvis du bor i en boligforening, kan det være der er en papcontainer du kan putte det i.
• Pizzabakker skal i ’Restaffald’
• Vådt og/eller snavset papir og karton skal i ’Restaffald’ 

Sortering af glas

Glasemballage skal være tømt for indhold og afmonteret for låg. Glas skal ikke i pose. Dette må du komme i glasbeholderen:

• Drikkeglas
• Glasskår
• Medicin- og pilleglas uden indhold
• Syltetøjsglas og andre konservesglas – tømte og uden låg
• Vin- og spiritusflasker
• Øl- og sodavandsflasker uden pant

Men hvad sker der så med glas-affaldet, efter du har sorteret det rigtigt?

Genbrugsglas kan udgøre op til 90 % af nyt glas. På den måde hjælper du med at spare på naturens ressourcer. Og glas kan genanvendes igen og igen. 

Denne type af glas må du ikke komme i glasbeholderen:

• Elpærer (alle slags) skal på genbrugspladsen i ’Elpærer’
• Ildfaste fade, keramik og porcelæn skal på genbrugspladsen i ’Sanitet’
• Spejle skal på genbrugspladsen i ’Vinduesglas uden rammer’
• Uglaserede lerkrukker og stentøj skal på genbrugspladsen i ’Mursten og tegl’ 

Sortering af småt elektronik 

Småt elektronik afleveres i en klar pose på max fire liter på låget af beholderen til glas og papir ved privat husstande. Bind knude på posen. Bor du i en boligforening kan der være en speciel beholder til småt elektronik, ellers hør i din boligforening hvad du kan gøre med dit småt elektronikaffald.

Dette må du komme i småt elektronikposen:

• Barbermaskiner
• El tandbørster
• Elektronik med solceller
• Elektrisk legetøj
• Lomme- og cykellygter
• Mobiltelefoner og opladere
• Sko med lys og batterier 

Men hvad sker der så med dit elektronikaffald, efter du har sorteret det rigtigt?

Produktion af ny elektronik kræver mange af naturens ressourcer, derfor er genbrug af elektronisk affald en stor gevinst for klima og miljø, faktisk kan op til 90 % af elektronikprodukterne genbruges. 

Du kan godt have elektronik i hjemmet som ikke kan komme i elektronikposen, det er for eksempel:

• Alt med større skærm skal på genbrugspladsen i ’TV og skærme’
• Termometre skal på genbrugspladsen som ’Miljøfarligt affald’
• Elpærer (alle slags) skal på genbrugspladsen i ’Elpærer’

Sortering af batterier

Batterier afleveres i en klar pose på max fire liter på låget af beholderen til glas og papir. Bind knude på posen. Bor du i en boligforening kan der være en speciel beholder til batterier, ellers hør i din boligforening hvad du kan gøre med dine brugte batterier.

Dette må du gerne komme i batteriposen:

• Mindre bærbare batterier fra for eksempel legetøj, mobiltelefoner og lommelygter 

Men hvad sker der så med dine gamle batterier, efter du har sorteret dem rigtigt?

Her er det vigtigt at kigge lidt på hvordan et batteri er lavet. Et almindeligt batteri består af to forskellige metaller. Metallerne er sænket ned i en væske, som kan transportere elektrisk energi. Desuden kan der være tilsat andre stoffer, der skal hjælpe med at styre de kemiske reaktioner i batteriet. 

Der er mange forskellige typer batterier, og de er ikke alle lige skadelige. Nogle af metallerne er farlige for miljøet. Det er blandt andet bly, kadmium, kviksølv og litium. Det er svært for almindelige borgere at kende forskel på batterierne. Derfor skal de afleveres det samme sted, og så bliver de sorteret. De fleste batterier kan genbruges, mens andre sendes til anlæg, der uskadeliggør de giftige væsker i batterierne. 

Metallerne i batterierne kan industrien bruge igen. Det er let at skille de forskellige metaller i batterierne fra hinanden. En simpel metode er at hælde batterierne i en stor beholder. Her opvarmer man batterierne til 1.200 grader i 20 minutter. Ved at tilsætte forskellige kemiske stoffer kan man sortere for eksempel zink, kadmium, mangan og jern fra.

Denne type batterier må du ikke komme i batteriposen derhjemme: 

• Bilbatterier, industribatterier, og batterier fra elcykler skal på genbrugspladsen i ’Akkumulatorer’ 

Sortering restaffald 

Restaffald skal lægges i din restaffaldsbeholder i en lukket pose med knude på. Dette må du gerne komme i restaffaldsposen

• Aske (koldt og i lukket pose)
• Bleer, hygiejnebind og vatpinde
• Chips- og kaffeposer med metal på indersiden
• Cigaretskodder
• Dyremøg (mindre mængder) fra små kæledyr
• Emballage fra kemikalier (tomme)
• Mælke- og juicekartoner
• Pizzabakker
• Snavset emballage, fx remoulade- og tandpastatuber
• Støvsugerposer (i lukket pose) 

Men hvad sker der så med dit restaffald, efter du har sorteret det rigtigt?

Din kommune bruger restaffald til at skaffe varme og el: Når man brænder 1 ton restaffald, bliver det til 2 MWh varme og 2/3 MWh el. En gennemsnitlig husstand bruger ca. 18 MWh varme og 3,5 MWh el om året. 

Selvom det kan være nemt, er det ikke alt der må komme i restaffaldsposen. Dette må du for eksempel ikke komme i restaffaldsposen

• Batterier skal i frysepose på låget af beholderen til glas og papir, eller i en speciel beholder
• Elpærer (alle slags) skal på genbrugspladsen i ’Elpærer’
• Miljøfarligt affald skal på genbrugspladsen som ’Miljøfarligt affald’
• Elektronik skal på genbrugspladsen eller i en pose på låget af beholderen til glas og papir, eller i en speciel beholder
• Genanvendeligt affald (glas, papir, plast og metal) skal i beholderne til genanvendeligt affald
• Større stykker af flamingo skal på genbrugspladsen i ’Flamingo’ 

Sortering af haveaffald 

Du afleverer dit haveaffald på genbrugsstationen. Og hvis der er en aftale om afhentning der hvor du bor, så skal haveaffaldet være i papirsække (max 15 kg) eller bundtet med snor af sisal eller bomuld.

Dette må du gerne komme i haveaffaldssækken

• Blade
• Grene (max 1 meter lange, 10 cm tykke)
• Græs, stauder og ukrudt 

Dette må du ikke komme i haveaffaldssækken

• Jord, sten, rødder og stubbe som skal afleveres på genbrugspladsen 

Sortering af det, der skal til storskrald 

Storskrald stilles i adskilte bunker. Smådelene samles i klare sække. Dette må du gerne stille frem til storskrald:

• Hårde hvidevarer, store husholdningsapparater og stort elektronik
• Jern og metal (cykler, barnevogne o.l.)
• Pap (bundtet eller i papkasse)
• Tekstiler
• Rent træ (fx møbler, brædder og lægter uden imprægnering)

Din kommune har sikkert en ordning der sikrer at der bliver hentet storskrald på nogle faste tidspunkter i løbet af året.

Følger du disse generelle råd når du sorterer dit affald, så har du allerede gjort en god indsats på vej mod et bedre klima og miljø.

Du kan altid kigge på din egen kommunes hjemmeside hvis du ønsker at vide hvad der helt specifikt sker med affaldssortering i din kommune. 

Det er altid rart at få bekræftet, at man har forstået det man har læst. Derfor er her en lille quiz, der handler om indholdet i dette afsnit.