Hvorfor er den store produktion af plastik et problem? 
De seneste 50 år er produktionen af plastik 20-doblet, og der produceres i dag mere end 300 millioner ton plastik om året. Plastik bruges i dag overalt i verden og i alverdens produkter. Der er dog et stort miljømæssigt problem med plastik; det kan være svært at genbruge, og det kan tage flere hundrede år for naturen at nedbryde. Og når plastikken så nedbrydes, opstår der blot et nyt problem, da der skabes små stykker mikroplast, som fisk og havdyr æder og får ned i mavesækken. 

I 2016 udgav World Economic Forum en rapport om udfordringerne ved plastik og fastslog i den forbindelse: “Nutidens plastikemballage har en indbygget designfejl. Dens tilsigtede nytteværdi har mindre end ét års levetid, men materialet består i århundreder”. 

Hvordan havner plastik i verdenshavene? 
Mindst 90% af det plastikaffald der flyder rundt i verdenshavene, ender i havet via flodsystemer. Og stort set alt denne plastikaffald stammer fra kun ti store floder, hvoraf otte af dem ligger i Asien. De tre floder som transporterer mest plastikaffald og mikroplast ud i havet er Yangtze-floden i Kina, Indus-floden i Pakistan og Den Gule Flod i Kina. Fælles for alle de ti mest forurenende floder er, at de løber gennem tætbefolkede områder, hvor der bor hundredvis af millioner mennesker, hvis forbrug af plastik altså er baggrunden for næsten al den plastik, der ender i verdenshavene. 

Det er således kun en meget lille del af plastforureningen, der bliver ført ud i havet fra fragtskibe, fiskerbåde og boreplatforme. 

Hvor meget plast er der så egentligt i verdenshavene? 
Forskerne ved, at der flyder meget store mængder plastik rundt i verdenshavene. Men det er vanskeligt at svare på præcis hvor meget. Hvert år ender ca. 8 millioner ton plastik i havet, vurderede forskere i tidsskriftet Science i 2015. Det svarer til at en skraldebil tømmer sin last i havet hvert eneste minut. 62% af alt det affald der fjernes fra verdenshavene er plastik, hvoraf størstedelen stammer fra plastemballage. 

Det har vist sig at plastikken spreder sig til selv de mest isolerede dele af havet. På 11 kilometers dybde i Stillehavet har forskere fundet fisk, som har plastikfibre i maven. Det bekræfter at plastikken findes i alle havets vandlag. Hvis plastforureningen fortsætter med at vokse i samme tempo som i dag, kan mængden af plastikaffald være fordoblet i 2025, siger Jenna Jambeck – en af forskerne bag undersøgelsen i Science.

Hvor meget plastik er der så i de danske farvande? 
Der er ikke lavet større undersøgelser af, hvor meget plastik der svømmer rundt i de danske have, men DTU Aqua, der blandt andet forsker i vand og havmiljø har lavet stikprøver. Disse viser at fisk i danske farvande i flere tilfælde har plastik i maven. En undersøgelse af 400 sild og torsk i 2016 viste, at 23% af fiskene havde ét eller flere stykker mikroplast i mavesækken.

En af kilderne til plastikforureningen er brugte fiskenet af nylon, som flyder i havet og udskiller mikroplast, når de bliver nedbrudt. Det er dog ikke til at sige, om plastikken i de danske farvande stammer fra danske fiskere eller fra Danmarks kyster, da havstrømme kan transportere plastikken tusindvis af kilometer. 

Hvad med de såkaldte plastikøer? 
På internettet  og sociale medier bliver der ofte vist billeder af såkaldte plastikøer – områder, hvor store mængder plastik gør det næsten umuligt at se havoverfladen. De billeder skal man dog være naturlig skeptisk over for. Billederne stammer i virkeligheden ofte fra havne og kystområder ved storbyer. I en artikel siger professor ved DTU Aqua, Torkel Gissel Nielsen: ”Det er ukorrekt at sige, at der findes øer af plastik ude i havet. De findes ikke, det er en myte.” 

Der findes altså ikke øer af plastik. Men i stedet findes der områder, hvor koncentrationen af plastik er langt højere end normalt, da store havstrømme samler plastikken i bestemte områder. Disse områder er dog næsten umulige at se med det blotte øje. Langt størstedelen af plastikken i områderne er nemlig brudt ned til meget små stykker mikroplast: ”Det er en meget, meget tynd suppe, og jeg vil faktisk ikke kalde det en suppe – jeg vil holde mig til, at der er en højere koncentration på grund af havstrømme, men ellers ikke kalde det noget,” siger professor Torkel Gissel Nielsen. 

Som nævnt er det nedbrydningstiden der er en af de store udfordringer ved plastik, men det er ikke kun plastik der er svært for naturen at nedbryde.